Copywriter

Kolding, Nic. Christiansen Gruppen

Kan du skrive tekster, der får folk til at stoppe op?

Hos Nic. Christiansen Gruppen søger vi 2 copywritere, der kan gøre komplekse budskaber enkle, skrive tekster der bliver læst og hjælpe os med at skabe kommunikation, som folk faktisk reagerer på.

Du bliver en del af vores Content Production-team, hvor vi arbejder med content og kampagner på tværs af flere brands og kanaler. Her får du en vigtig rolle i at sikre, at vores kommunikation hænger sammen og rammer den rigtige tone uanset om det er en kampagne, et website eller en annonce.


Du kommer til at skrive meget forskelligt

Som copywriter hos os kommer du til at arbejde tæt sammen med både marketingfolk, specialister og andre kreative profiler. Nogle dage handler det om kampagner og konvertering. Andre dage handler det om at finde den helt rigtige formulering til et website eller gøre et budskab skarpere og lettere at forstå.

Det vigtigste er, at du kan skrive klart, præcist og med blik for modtageren.

Dine opgaver bliver blandt andet at:

  • Skrive copy til websites, kampagner, e-mails, sociale medier og paid annoncer. Herunder at bruge AI-værktøjer til idéudvikling, variationer og skalering af content
  • Udvikle overskrifter og budskaber, der skaber opmærksomhed og får kunderne til at vælge os
  • Sikre en ensartet tone på tværs af brands og kanaler
  • Samarbejde tæt med resten af marketingorganisationen om kampagner og content
  • Tilpasse og optimere eksisterende tekster ud fra performance og læring
  • Være med til at udvikle retningslinjer for tone-of-voice og copy

Du bliver en del af et marketingmiljø, hvor tempoet er højt, idéerne mange og samarbejdet tæt.


Vi forestiller os, at du…

Måske kommer du fra bureau. Måske fra en intern marketingafdeling. Det vigtigste er ikke, hvor du kommer fra, men at du er dygtig til at skrive og forstår, hvordan ord påvirker mennesker.

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med copywriting i en kommerciel eller digital kontekst og har interesse for at anvende AI-værktøjer i det daglige arbejde
  • Kan tilpasse din tone afhængigt af målgruppe og kanal
  • Har blik for både detaljer og det samlede budskab
  • Forstår samspillet mellem tekst, design og brugeroplevelse
  • Trives med mange opgaver og korte deadlines
  • Er nysgerrig og gerne vil udvikle dig fagligt

Og så gør det bestemt ikke noget, hvis du er typen, der irriterer dig lidt over dårlige overskrifter


Her får du mere end bare en skrivebordsrolle

Hos Nic. Christiansen Gruppen bliver du en del af en virksomhed i udvikling, hvor marketing fylder mere og mere på tværs af koncernen. Du får mulighed for at arbejde med mange forskellige brands, opgaver og formater, og du kommer tæt på både idéudvikling og eksekvering.

Derudover tilbyder vi:

  • Dygtige kolleger og et stærkt fagligt miljø
  • Mulighed for sparring og udvikling i hverdagen
  • En moderne arbejdsplads i Kolding
  • Attraktive personalevilkår, herunder sundhedsforsikring, medarbejderrabatter og sociale arrangementer


Lyder det som noget for dig?

Så send os din ansøgning hurtigst muligt. Vi holder samtaler løbende.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jesper Lanther, Head of Group Marketing, på tlf. 24984279.


Vi glæder os til at høre fra dig!

Tip en venAndre stillinger

Publiceret19. maj 2026

AnsøgningsfristHurtigst muligt

KontaktJesper Lanther2498 4279

Arbejdsstedets adresseSjællandsvej 1, 6000 Kolding, DanmarkÅbn i Google Maps