Investerings- og formuerådgiver til Fynske Bank, Cortex Park - Odense.

Cortex Park, Fynske Bank A/S

Brænder du for investerings- og formueområdet? Og har du erfaring med rådgivning af kunder i dette højt prioriterede og specialiserede segment? Så er det måske dig, vi søger.
I Fynske Bank har vi et særligt fokus på Fyn, hvor vi med vores nye vækststrategi frem mod 2029 har en ambitiøs plan om, at vi vil være fynboernes foretrukne bank.
Her mangler vi dig, og du bliver en del af et dedikeret team på 16 kompetente og humørfyldte kolleger. 
Finans- & Formuecenteret er placeret i nye, moderne lokaler i Cortex Park 4, 2. sal., 5230 Odense M. Centeret favner blandt andet specialistrådgivning på investering, valuta-udland samt pensions- og formueoptimering. Centeret er en strategisk vigtig enhed i Fynske Bank.

Dine primære opgaver og ansvarsområder som investerings- og formuerådgiver vil være:
•    I samarbejde med dine kollegaer at give såvel bestående som nye kunder en kundeoplevelse i særklasse.
•    Aktivt at deltage i udviklingen af området og være med til at sikre, vi altid er relevante for vores kunder.

Vi søger en kollega med følgende kompetencer og erfaring:
•    Du brænder for investerings- og formueområdet og har flere års rådgivererfaring indenfor området.
•    Du sidder allerede i dag i en lignende stilling og har dokumenteret erfaring med rådgivning af kunder på investerings- og formueområdet.
•    Jobbet indebærer en stor grad af opsøgende arbejde.
•    Du har en stærk personlighed og befinder dig godt med at gøre banken relevant for såvel bestående som potentielle kunder.
•    Du trives med at arbejde i et højt tempo, har et godt humør og er vant til at gå forrest.

Kort om Fynske Bank
Vi er lokalt baseret på Fyn, i Trekantområdet og i Østjylland og flytter inden længe vores hovedkontor til Odense. Fynske Bank har en dedikeret vækststrategi og vokser både på antallet af nye kunder og på den samlede forretning. 
Fynske Bank drives ud fra fire grundlæggende værdier: 
•    Troværdighed
•    Nærvær
•    Købmandskab
•    Fremsyn
Vores værdier leves i hverdagen og i praksis betyder det, at vi har korte beslutningsveje, stor selvstændighed og en værdibaseret ledelsesstil.

Ansøgning
Du kan få yderligere oplysninger om jobbet ved at kontakte Finans- og Formuedirektør Hans Erik Hansen på tlf. 26 36 20 73.
Søg jobbet snarest via dette stillingsopslag eller send en kort mail til Hans Erik på heh@fynskebank.dk, hvorefter vi kontakter dig.

Tip en venAndre stillinger

Publiceret6. oktober 2025

AnsøgningsfristHurtigst muligt

KontaktHans Erik Hansen26 36 20 73

Arbejdsstedets adresseCortex Park Vest 4, 5230 Odense M, DanmarkÅbn i Google Maps