Har du interesse for digital marketing, e-mail marketing og online kunderejser - og trives du med at arbejde struktureret, analytisk og tæt på forretningen? Så er du måske vores nye Marketingassistent til et 1-årigt vikariat hos P. Christensen.
Hos P. Christensen arbejder vi målrettet med at skabe sammenhængende og relevante kundeoplevelser på tværs af kanaler. Som Marketingassistent bliver du en vigtig del af marketingteamet, hvor du får en central rolle i planlægning, eksekvering og optimering af vores digitale kommunikation - med særligt fokus på nyhedsbreve, e-mail marketing, automation og webshop.
Dine opgaver vil bl.a. være:
- Opsætning, planlægning og eksekvering af nyhedsbreve til vores forskellige kundesegmenter samt løbende optimering af målgrupper, indhold og performance
- Udarbejdelse og drift af e-mail kampagner, der understøtter vores produkter og ydelser med fokus på salg
- Opsætning og vedligeholdelse af automatiserede e-mail flows, herunder velkomstmails og opfølgning på nyheder og modeller
- Planlægning, opfølgning og rapportering på alle udsendelser for at sikre løbende læring og forbedring
Derudover får du ansvar for drift og vedligeholdelse af vores webshop, herunder produktoprettelse, rettelser og løbende opdatering af indhold. Du sikrer en professionel og brugervenlig kundeoplevelse og samarbejder tæt med reservedelsafdelingerne samt har dialog med kunder ved behov. Du vil også arbejde med salgs- og marketingmaterialer, herunder opdatering af sortiment, lagerstatus og koordinering med leverandører og forhandlere.
Som en del af marketingteamet på seks personer bidrager du desuden til opdatering af hjemmesider med indhold, billeder og produktdata, understøtter søgeaktiviteter og Google My Business samt deltager i planlægning og afvikling af events og øvrige ad hoc-opgaver.
Stillingen har base på vores kontor i Kolding.
Vi forestiller os, at du:
- Har en relevant uddannelse eller erfaring inden for marketing eller kommunikation med interesse for e-mail marketing og digitale platforme
- Arbejder struktureret og analytisk og trives med planlægning, opfølgning og rapportering
- Har sans for detaljer og kvalitet i både indhold og eksekvering
- Er samarbejdsorienteret, nysgerrig og har lyst til at udvikle dig sammen med teamet
Hos P. Christensen bliver du en del af en familieejet virksomhed gennem flere generationer med mere end 100 års erfaring i bilbranchen. Vi repræsenterer nogle af branchens stærkeste brands og arbejder målrettet med moderne, digitale kundeoplevelser. Du bliver en del af et engageret marketingteam i en organisation, hvor samarbejde, ansvar og udvikling er i fokus. Vores værdier Modig, Ansvar og Passion danner rammen for alt, hvad vi gør - både i vores markedsføring og i samarbejdet med hinanden.
Vil du med på holdet?
Så send din ansøgning hurtigst muligt. Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat. Vi forventer opstart den 1. marts 2026 eller hurtigst muligt herefter.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Marketingchef Lasse Sejer Aaskov Jakobsen på tlf. 23410748.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Tip en venAndre stillinger