For vores kunde Integris Composites A/S (tidligere kendt som TenCate Advanced Armour) søger vi en Head of Procurement, som bliver ansvarlig for at sikre et effektivt råvareindkøb og optimal lagerstyring.
VIRKSOMHEDEN
Integris Composites er blandt de absolut førende leverandører af løsninger og produkter til skudsikker beskyttelse af mennesker, køretøjer, skibe, fly og helikoptere.
Virksomheden er ejet af den britiske kapitalfond Agilitas Private Equity og er en del af den globale armour gruppe med søsterselskaber i bl.a. Europa og USA.
Integris’ produkter anvendes til ballistisk beskyttelse af menneskeliv indenfor forsvars- og sikkerheds-industrien, og forretningsgrundlaget er i høj grad baseret på kompositmaterialer, teknologi og viden.
Virksomheden er inde i en stærk vækstperiode, og der stilles derfor højere krav til hele supply chain, herunder en professionel indkøbs- og lagerfunktion
Virksomheden har lokation i Vissenbjerg.
Yderligere information på www.integriscomposites.com.
STILLINGEN
Stillingen har reference til Integris’ Operations Director.
Din primære opgave bliver at sikre effektivt og omkostningsbevidst lagerstyring, samt indkøb af råvarer, halvfabrikata, varer til videresalg, samt arbejdstøj og forbrugsvarer til produktionen - i praksis alt! Virksomheden er indenfor de seneste år skiftet til MS Dynamics 365.
Du vil varetage både operationelle og taktiske opgaver, herunder daglig disponering af materialer og leverandørforhandlinger, løbende implementering af digitaliserede processer i form af scannere m.v.
Ellers vil dine ansvarsområder bl.a. omfatte
- Tæt samarbejde med produktionsledelsen.
- Udførelse af operationelt indkøb af råvarer, halvfabrikat, forbrugsvarer m.v.
- Vedligehold af leverandørrelationer, herunder prisforhandling, kontrakter, audits.
- Ansvar for lagerstyring af alle varetyper.
- Samarbejde med produktion og planlægning.
- Analyse af lager- og indkøbsdata med henblik på optimering og procesforbedringer.
- Support til projektafdelingen ifm. feasibility studies.
- Samarbejde med Integris i Frankrig omkring strategiske leverandører.
KANDIDATEN
Du har en uddannelse indenfor og erfaring med supply chain, logistik eller lignende. Din erfaring må gerne være fra en produktionsvirksomhed.
Professionelt er du kendetegnet ved at
- Være en god købmand, som kan stille professionelle krav til sine samarbejdspartnere.
- Have gode forhandlingsevner og evnen til at bygge stærke relationer.
- Have god forståelse for MRP/ERP-systemer og deres anvendelse i indkøbs- og lagerstyrings-processer.
- Trives med at have en tæt kontakt med kolleger på alle niveauer.
- Have erfaring med at drive en forandringsproces.
- Have gode IT-færdigheder, gerne kendskab til MS Dynamics 365.
- Beherske engelsk mundtligt og skriftligt, og gerne tysk.
På det personlige plan, vil man opleve at
- Du er opmærksom på detaljer og evner at håndtere flere opgaver samtidigt.
- At du er synlig blandt dine kolleger.
- Du tager ansvar og arbejder med stærk etik.
- Du er proaktiv og prioriterer det gode samarbejde.
- Du har et godt humør, og er selvmotiverende.
VIRKSOMHEDEN TILBYDER
Et spændende og udviklende job i en vækstorienteret organisation.
Omgangstonen er uformel, og der er plads til både personlig og faglig udvikling.
Løn forhandles individuelt efter kvalifikationer. Pakken inkluderer naturligvis pension og sundhedsforsikring.
Har du konkrete spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Operations Director Morten Michaelsen på tlf 2764 2023.
TILTRÆDELSE
Ønsket tiltrædelse hurtigst muligt, men der ventes gerne på den rette.
BESKYTTELSE AF PERSONDATA
Af hensyn til beskyttelse af persondata bedes du sikre, at de dokumenter du fremsender ifm. din ansøgning, ikke indeholder følsomme persondata som f.eks. dit CPR-nummer eller oplysninger om helbredsforhold, etnisk baggrund, politisk eller religiøs overbevisning, seksuelle forhold mv.
For at beskytte dine persondata modtager vi ikke CV, ansøgning mv. via mail.
ANSØGNING
Rekrutteringsprocessen varetages af
Sten Appelon Petersen - Partner, TNR
Mobil: +45 2270 8320
Mail: sap@tnr.dk
Tip en venAndre stillinger