Marketplace Succes Specialist

WeMarket AS 

Brænder du for at give den gode oplevelse? Har du lyst til at lære alt om verdens største markedsplads, Amazon? Og vil du være den, der sikrer fundamentet for at vores kunder kan erobre verden?

Hos WeMarket hjælper vi virksomheder med at få succes på Amazon. Vi vokser, og nu søger vi en Marketplace Succes Specialist, der vil være med på rejsen. Det er din indgangsbillet til at blive en komplet "schweizerkniv" inden for Amazon og online markedspladser.

 

Fundamentet for succes

Som vores nye Marketplace Succes Specialist er du den første og vigtigste kontakt, når en ny kunde starter hos os. Uden dig kommer kunden ikke i gang. Du er den, der får tingene til at stå rigtigt, de rigtige papirer indsendt og generelt sørger for at alle Amazons krav er opfyldt og spiller, så vi kan trykke på "start-knappen" for salget.

Du får ansvaret for at kunden, så hurtigt som muligt, har deres Amazon-konto oppe og køre og er klar til at sælge varer. Det betyder, at du styrer hele opstarten sikkert igennem Amazons ofte komplekse systemer, mens du holder kunden godt informeret.

 

Din hverdag og 3 vigtigste arbejdsopgaver:

1. Onboarding af kunder og den gode kundeoplevelse

Du er den udførende person, der sørger for, at kunden bliver oprettet på Amazon. Du sørger for at virksomhedsoplysninger, bankdata og dokumentation bliver indtastet korrekt i Amazon Seller Central. Du holder kunden i hånden og guider dem igennem processen, så de føler sig trygge.

2. Problemløsning

Amazon stiller høje krav. Du bliver vores interne ekspert i, hvad der skal til for at få godkendt produkter - uanset om det er legetøj, kosttilskud eller elektronik. Når Amazon afviser et dokument (og det gør de!), er det dig, der finder ud af, hvorfor, retter fejlen og får det godkendt.

3. Din udvikling og uddannelse

Vi forventer ikke, at du kan alt fra dag ét. Vi investerer i dig. Sideløbende med dine opgaver vil du blive oplært i de mekanismer, der driver salget: SEO, annoncering og konverteringsoptimering.

 

Målet er, at du opbygger en unik forståelse, så du med tiden kan sparre med kunderne om hele deres forretning, fordi du forstår, hvordan teknik, logistik og markedsføring hænger sammen.

 

Lyder det som dig?

Vi leder efter en person med det rette mindset frem for en specifik uddannelse:

  • Du går op i detaljen: Du ved, at detaljen er afgørende. Hvis der mangler et punktum i en ansøgning til Amazon, bliver den afvist. Du dobbelttjekker tingene, fordi du sætter en ære i, at det virker første gang.
  • Du har "Grit" (Vedholdenhed): Du lader dig ikke slå ud af bureaukrati. Når du møder en mur, finder du en vej udenom. Du giver ikke op, før opgaven er løst.
  • Du er serviceminded: Du er god til at tale med mennesker og kan oversætte komplekse krav til et sprog, som kunderne forstår.
  • Du er nysgerrig: Du ser denne stilling som en chance for at lære. Du vil gerne forstå, hvorfor vi gør, som vi gør, og hvordan du kan gøre processerne endnu skarpere.

Det er ikke et krav, at man har erfaring med salg via Amazon og andre markedspladser, men det er selvfølgelige et plus. 

Alternativt kunne du have erfaring i roller indenfor:

  • Kundeservice
  • Projektledelse og koordinator ansvar
  • Administration
  • E-commerce
  • Digital markedsføring

Erfaring er vigtig, men vi tror på, at viljen til at lykkes er vigtigst. 

Hvad får du i jobbet?

  • En stejl og udfordrende læringskurve: Du bliver en del af et team af specialister, der er blandt de bedste til Amazon i Danmark. 
    Og vi har selv lært de fleste af dem op. 
  • Ansvar: Du får ejerskab over dine egne processer og kunder fra start.
  • Udvikling og sparring: Din leder er aldrig langt væk, og dine kolleger er altid klar til at hjælpe.
  • Vækst: Du kommer ind i en branche i vækst, hvor din viden hurtigt bliver guld værd.
  • Pension og sundhedsforsikring
  • Lækker og frisklavet frokostordning samt fri frugt, kaffe, te og saft 

 

Vi vil gerne frabede os den motiverede ansøgning. 
Hvis du har et opdateret CV, så send det. Ellers så send et link til din LinkedIn-profil.

I stedet må du gerne besvare disse spørgsmål: Beskriv en case hvor du løste et komplekst problem, ændrede i måden i arbejdede på eller et samarbejde med en kunde, som du er virkelig stolt af - hvorfor?

Ville du have gjort noget anderledes? Hvad ville du have gjort?

 

Arbejdssted: Ikast (Gratis parkering og tæt på togstationen). Vi ser helst, at arbejdsstedet som udgangspunkt er på kontoret af hensyn til kultur, kollegaskab og sparringsmuligheder.
Tid: Fuldtid
Opstart: Hurtigst muligt - men vi venter gerne på den rigtige
Kontaktperson: Morten Andreasen, Head of Marketplaces - tlf: 93 10 93 37 / mail: man@wemarket.dk

 

Rekrutteringsproces: Vi ved, du er spændt på at få svar på din interesse i stillingen, derfor prøver vi selvfølgelig at kigge det tilsendte igennem hurtigst muligt.
Her vil du enten få afslag eller få mulighed for et 15 minutters onlinemøde.
Hvis vi fortsat synes, du kunne være et match for os, vil du blive inviteret til en samtale.

Her vil det være leder og evt. en kommende kollega, der deltager. 
Alle kandidater der har været til onlinemøde eller samtale, vil få mundtligt afslag.

 

Vi glæder os til at høre fra dig!

Tip en venAndre stillinger

Publiceret18. december 2025

KontaktMorten Andreasenman@wemarket.dk

Arbejdsstedets adresseStrøget 38, 7430 Ikast, DanmarkÅbn i Google Maps