Kunsthistoriker

Brundlund Slot, Museum Sønderjylland

Kunsthistoriker til Museum Sønderjylland

Kan du producere kunstfagligt indhold til udstillinger og arrangementer? Og kan du gå i detaljen med registrering af kunstværker og -samlinger? Så søger kunstenheden ved Museum Sønderjylland snarest dig - en alsidig og dygtig kunstfaglig museumsinspektør - til at bistå os med en lang række opgaver i en tidsbegrænset ansættelse.

Vi står foran en travl periode, hvor vi har brug for ekstra hænder til at understøtte kunstenhedens formidlings- og samlingsarbejde - både analogt og digitalt. Museets samlinger dækker dansk og nordeuropæisk kunst - og herunder også kunst med relation til Sønderjylland - fra de seneste godt 200 år. Samlingen rummer bl.a. den enestående Franciska Clausen-samling, den hos Claus Carstensen nyerhvervede samling af dansk og europæisk kunst (1980-2000), betydelige værker fra det 19., 20. og 21. århundrede og en fin surrealisme-samling. Du kan læse mere i vores samlingsstrategi 2025-28 på www.msj.dk

Kunstenheden har til huse på henholdsvis Kunstmuseet Brundlund Slot i Aabenraa og på Kunstmuseet i Tønder, og du vil få din daglige gang på Kunstmuseet Brundlund Slot i Aabenraa med hyppige afstikkere til Kunstmuseet i Tønder samt bevaringscentret i Brunde (Rødekro). Kørekort er derfor nødvendigt, så du kan fragte dig rundt i en af museets biler. Vi er en omkringfarende enhed, så du må forvente at have vekslende dage med en varierende tilstedeværelse af kolleger. Vi er dog også en enhed, hvor vi hjælper hinanden, og det daglige arbejde foregår i dialog med kunstenhedens øvrige museumsinspektører, administrative samlingsmedarbejder og enhedslederen - afstande til trods.

 

Stillingsindhold

Kunstmuseet i Tønder skal renoveres i de kommende år. Det kommer til at trække særligt på en række af enhedens nøglemedarbejdere, hvilket gør, at vi skal have hjælp til en bredde af vores daglige og faste opgaver, der overvejende finder sted på Brundlund Slot, men også rækker på tværs af enhedens lokationer.

Dit faglige ansvarsområde vil primært koncentrere sig om registrering, samlingsvaretagelse og formidling. Dit daglige arbejde vil bestå i at varetage registrerings- og driftsopgaver i relation til samlingerne både alene og i samarbejde med dine kolleger, herunder registrering og placering både fysisk og i SARA, at projektlede udstillinger og dertilhørende arrangementer, være initiativtager til andre former for formidlingstiltag i samarbejde med museets publikums- og formidlingsafdeling, særligt på Brundlund Slot.

Primære opgaver er bl.a.:

· Faglig registrering af den nyerhvervede Claus Carstensen-samling i SARA, herudover en plan for aktivering af samlingen

· Udstillingsplanlægning - Brundlund Slot og Kunstmuseet i Tønder

· Arrangementer på Brundlund Slot

· Kunsthåndtering i forbindelse med udlån og registrering

Du vil også komme til at arbejde med:

· Outreach under nedlukning i Tønder

· Genåbningsudstilling i Tønder

 

Stillingen er på 37 timer pr. uge og løber fra 1. november 2025 til 31. december 2026

 

Vi forventer, at du:

· har en kandidatgrad i kunsthistorie

· har solid erfaring med SARA

· kan og vil mundtlig såvel som skriftlig formidling til alle målgrupper

· er en meget selvkørende, ansvarsbevidst og struktureret projektleder

· har erfaring med kuratering og gennemførelse af særudstillinger - gerne i samarbejde med andre institutioner i ind- og udland

· ønsker at være med til at udvikle indhold på baggrund af kunstenhedens visioner og strategier

· har stærke sproglige kompetencer - tysk er en fordel

· har kørekort til personbil

· er til stede i Sønderjylland på daglig basis

 

Vi kan tilbyde dig:

· et arbejde i en ung kunstenhed med høje ambitioner, hvor der er mulighed for at præge arbejdsgange og relationer

· et job med mange kolleger, også uden for enheden, der står parat til at samarbejde med dig

· at arbejde med et bredt fagligt ansvarsområde

· et arbejde, hvor du får ansvar for hele projektet fra A-Å.

 

Du vil blive ansat efter gældende overenskomst med Kommunernes Landsforening. Ansættelsen er betinget af en acceptabel straffeattest.

Eventuelle spørgsmål til stillingen kan rettes telefonisk til enhedsleder Tine Blicher-Moritz på tlf. 65 37 08 80/51 96 37 68 eller på mail: tibl@msj.dk.

Søg stillingen her senest d. 14. september 2025 via linket herunder.

 

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 39.

Tip en venAndre stillinger

Publiceret27. august 2025

Ansøgningsfrist14. september 2025

Arbejdsstedets adresseKunstmuseet Brundlund Slot, Brundlund Slot 1, 6200 Aabenraa, DanmarkÅbn i Google Maps