For vores kunde SAWO A/S søges en motiverende og ambitiøs leder af værkstedet i Kolding.
SAWO A/S er en førende leverandør af kraner, lifte og hydrauliske hejseløsninger til transport- og entreprenørbranchen i hele Norden.
På de 14 værksteder landet over, produceres specialopbygninger, som dels består af produkter fra førende europæiske leverandører, men også af egenudviklede løsninger.
Virksomheden optimerer løbende kvalitets-, service- og dokumentationsniveau, så det lever op de øgede krav, som markedet stiller. Til værkstedet i Kolding søges nu en værkstedschef, som med motiverende og stærk ledelse kan optimere både effektivitet og trivsel på værkstedet.
Hovedkontoret ligger i Støvring.
Find yderligere information på www.sawo.dk.
Din rolle - motiverende og stærk ledelse
Du vil få den overordnede ledelse af en lokal organisation på omkring 25 mand, de fleste med lang anciennitet og stærke faglige kompetencer. Dine nærmeste kolleger i ledergruppen repræsenterer mange års erfaring i branchen, og vil således være stærke medspillere i dagligdagen.
Du vil få reference til Driftschef Vest, og have det samlede personaleansvar for Kolding-værkstedet. Du vil få et tæt samarbejde med virksomhedens øvrige værksteder, og naturligvis med funktioner i hovedkontoret så som salg/salgssupport, teknisk support og administration.
Derudover vil du have ekstern kontakt til kunder, leverandører og samarbejdspartnere.
Dine vigtigste ansvarsområder vil omhandle
- Personaleledelse - trivsel, effektivitet, bemanding.
- Planlægning og produktionsstyring
- Kvalitet og procesoptimering
- Arbejdsmiljø og sikkerhed
- Optimering af after sales forretning
Din profil - hvem er du
Du har en relevant teknisk eller værkstedsmæssig baggrund (hydraulik, opbygning, smedarbejde eller lignende), samt god forståelse for kvalitet og sikkerhed i produktionen.
Du er dog først og fremmest en tydelig og motiverende leder, som kan sætte rammer for dine kolleger, samt går forrest med godt humør og en professionel indstilling.
Derudover er du kendetegnet ved at
- Have erfaring med daglig planlægning, drift og personaleledelse.
- Have en god forståelse for alle virksomhedens processer, såvel administrativt som teknisk.
- Være udadvendt og løsningsorienteret.
- Kunne kombinere en effektiv hverdag med en positiv trivselskultur.
- Beherske MS Office på brugerniveau, samt have kendskab til relevante planlægnings- og sagsstyringssystemer.
Virksomheden tilbyder
En selvstændig rolle med mulighed for at sætte dit eget præg på værkstedets udvikling.
Herudover kan du forvente
- Et uformelt miljø med korte beslutningsveje og engagerede kolleger.
- Konkurrencedygtig lønpakke iht kvalifikationer.
- Pensionsordning med sundhedsforsikring.
- Efteruddannelse efter behov.
Tiltrædelse
Ønsket tiltrædelse hurtigst muligt, men der ventes gerne på den rette.
BESKYTTELSE AF PERSONDATA
Af hensyn til beskyttelse af persondata bedes du sikre, at de dokumenter du fremsender ifm. din ansøgning, ikke indeholder følsomme persondata som f.eks. dit CPR-nummer eller oplysninger om helbredsforhold, etnisk baggrund, politisk eller religiøs overbevisning, seksuelle forhold mv.
For at beskytte dine persondata modtager vi ikke CV, ansøgning mv. via mail.
Tip en venAndre stillinger