Brænder du for det grønne køkken og for at kreere helt særlige måltider og helhedsoplevelser for dine gæster? En oplevelse, hvor bæredygtighed og klimabevidsthed altid er at finde på menuen.
Så er det måske dig, vi leder efter til jobbet som "Green chef" hos Kokkenes Køkken.
Kantinen
Som Grøn kok i vores kantine, bliver du medansvarlig for kantinens daglige drift og udvikling i samarbejde med køkkenchefen. Du vil få ansvar for det nyetablerede vegetariske hjørne, hvor der vil være fokus på det grønne, det bæredygtige og det sunde. Vi serverer dagligt en grøn hovedret samt et udvalg af salater og treats. Kokkenes Køkken driver kantinen for en dynamisk virksomhed, som vægter kvalitet, bæredygtighed, og udvikling af det gastronomiske udtryk højt.
Arbejdstiden er mandag til fredag mellem 06:30 og 14:30, og derudover er der til tider aftenarrangementer, som køkkenet tager hånd om. Du vil blive en del af et team, på i alt 13 kolleger, der servicerer op til 700 glade gæster på daglig basis.
I Kokkenes Køkken er medarbejderen i fokus
Vi efterstræber, at alle medarbejdere har mulighed for at udvikles og udfordres i deres faglighed. Vi samarbejder om at skabe en motiverende arbejdsplads med både teamspirit og engagement, hvor alle har mulighed for at gøre en forskel på deres egen måde.
Hvem er du, og hvad kan du bidrage med?
Vi har en forventning om, at du er uddannet kok og har brancheerfaring indenfor drift af kantine og/eller restaurant. Derudover leder vi efter en person der:
- elsker det grønne køkken og kan fortolke det med kreativitet og engagement
- er komfortabel med at dele sin grønne passion med kolleger og gæster
- vægter bæredygtighed, sundhed og økologi.
- tager ejerskab og er stolt af sit fag, særligt med fokus på råvarekendskab og sæson
- kan smage, anrette og give en spiseoplevelse ud over det sædvanlige
- er fleksibel og lydhør over for gæsternes ønsker
- har god økonomisk forståelse
Kokkenes Køkken sætter fokus på alle sanser!
Kokkenes Køkken driver kantiner hos flere og flere virksomheder i Danmark, hvor vi har hævet niveauet for kantinedriften gennem fagprofessionelle køkkenfolk på alle pladser i køkkenet. Vi tilbyder alt fra morgenmad, frokost og aftensmad til mødeforplejning, events, takeaway samt medarbejdercaféer.
Vores koncept SANS! tager udgangspunkt i Neurogastronomi og nudging der, når de spiller sammen, skaber oplevelsesgastronomi, der både inddrager og mætter alle sanser, samt har en målbar effekt på tilfredshed, når det angår både smag, mæthed og oplevelse. SANS! - bringer måltidsoplevelsen i en helt ny, mere sanselig, grøn, grov og ikke mindst bæredygtig retning, hvor målet også er at minimere madspildet til maks. 5%.
Du vil få en god introduktion til vores koncept SANS! og til vores univers af madglæde.
Vores værdier udgør fundamentet for vores kultur og er: Ansvar - Engagement - Omtanke
Vi tager ansvar ved at levere det, vi lover. Altid med fokus på sundhed og bæredygtighed, ved at bruge gode råvarer og minimere madspildet så meget som muligt. Vi viser engagement ved dagligt at sikre klar og tydelig kommunikation. Det sker via daglige driftsmøder, tilstedeværelse i kantinerummet og skiltning af den mad, vi serverer. På den måde skaber vi tryghed blandt vores daglige gæster og besøgende i kantinen. Vi løser udfordringer med et smil, og med vores handlinger skaber vi en tryg, støttende og fleksibel arbejdsplads, hvor forskelligheder respekteres, og medarbejdere og gæster kan bidrage med idéer til et kreativt og inspirerende køkkenmiljø.
Ansøgning
Lyder dette som noget for dig, så tøv ikke med at sende dit CV til os via nedenstående link hurtigst muligt eller kontakt os for en uformel snak. Vi afholder samtaler løbende og ansætter hurtigst muligt.
Er du nysgerrig eller bare vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at sende en mail til køkkenchef Torben Olesen på TOOL@kokkeneskoekken.dk eller ringe på 21769666.
Vi glæder os til at høre fra dig og forhåbentlig byde dig velkommen til vores team!
Tip en venAndre stillinger